Høfeber og allergi

Øjen- og næsesymptomer af pollen, skimmelsvampe, dyr eller husstøvmider


I Danmark dækker ’høfeber’ alle allergisymptomer i øjne og næse - uanset om årsagen er pollen, skimmelsvampe, dyr eller husstøvmider.

Høfeber - sådan er det

”Det klør så meget, at man har lyst til at stikke en piberenser gennem næsen og ud igennem øret og så bare ’skrubbe’ for at få kløen væk”.

Sådan forklarede en kvinde sin oplevelse af at have svær høfeber.

Høfeber skal du tage alvorlig

Måske opfatter du ikke, at du eller dit barn er ’rigtig sygt’, fordi jeres øjne klør, og jeres næse løber i kortere perioder. I lever måske bare med symptomerne, men det er en dårlig idé.

  • Dels kan de fleste blive næsten symptomfri ved at forebygge korrekt og tage medicin på den rigtige måde.
  • Dels kan man forebygge at få astma, hvis man forebygger sin høfeber korrekt.


Høfeber nedsætter livskvaliteten lige så meget som alvorligere sygdomme – fx sukkersyge.

Høfeber kan gøre det svært at sove om natten og at gå i skole, på job eller dyrke fritidsaktiviteter optimalt i pollensæsonen.

Undgå det, du har allergi over for

Har du eller dine børn det sådan, så begræns jeres kontakt med det, I har allergi over for. Dermed kan I skære toppen af jeres høfebersymptomer og måske forebygge astma.

Mange med høfeber har eller får også astma med hoste og vejrtrækningsbesvær.


Læs mere om høfeber og allergi over for pollen, husstøvmider, dyr og skimmelsvampe i den nye allergibog "Bogen om Allergi" - også som e-bog.



NY E-BOG

Den nyeste danske allergi-e-bog, "Pollenallergi og høfeber" er målrettet alle, der 'kun' har allergi over for pollen - og som dermed ikke har brug for "Bogen om allergi", som omhandler alle allergityper.

"Pollenallergi og høfeber" fås kun som e-bog - pris 59 kr.

Mange fordele ved at købe bøger i forlagets webshop - fx dag-til-dag-levering.
  
Indkøbskurv: 0 varer tilføjet

Send til en ven Print