Omtale af tvillingebogen

Bogen til kronprinsparret

Guide om tvillinger

Af Rune Hellgren Blichtfeldt, 25. sep. 2010:

Fakta, myter og pudsige historier fra det virkelige liv med tvillinger. Det er, ligesom tidligere år, hovedingredienserne i 2010-udgaven af "Bogen om tvillinger", som med garanti allerede står hjemme på hylden hos Frederik og Mary, der jo som bekendt venter royale tvillinger til januar.

Af nyskabelser i 2010-udgaven kan især nævnes en udvidet uge-for-uge-kalender, der modsat 2009-udgaven, hvor kalenderen var en del af bogen, nu sælges for sig som 'ekstraudstyr'. Til gengæld er kalenderen blevet mere detaljeret end tidligere, og den guider på kyndig vis den gravide gennem graviditeten uge for uge.

2010-udgaven af "Bogen om tvillinger" udmærker sig som den bedste og måske i virkeligheden eneste grundige guidebog om tvillinger, der findes. For tvillingeforældre og pårørende, der ikke i forvejen har "Bogen om tvillinger" stående på hylden, er den alle pengene værd. For dem, der allerede har 2009-udgaven, er der ikke meget nyt at hente i 2010-versionen, der retfærdiggør prisen på 298 kr.

____________________________________________________________________________________________

Forfatterens KOMMENTAR til anmeldelsen:
Ovenstående er anmeldelsen 100% ordret - inkl. et par faktuelle fejl:

  • Der findes ikke en 2009-udgave - udgaven før 2010 er fra 2006.
  • Der er en del nyt i 2010-udgaven ift. 2006 - fx giver tvillingepsykolog Lene Dam Pedersen for første gnag i bogen ud af sine 30 års erfaringer med tvillinger. Bl.a. indeholder bogen de HELT NYE ANBEFALINGER vedr. tvillingers identitetsudvikling ved at differentiere dem målrettet hhv. 'enæggede', 'tveæggede af samme køn' og 'tveæggede af hvert sit køn'. Det er ikke tidligere set.

Der er er også et helt nyt kapitel om "Skrøbelige tvillinger" samt "Hospitalers tvillingetilbud", ligesom bogen for første gang er trykt i farver inkl. 100 farvefotos.

Joan Tønder Grønning

Send til en ven Print